FastShop.dk´s COOKIES INFO - Vi sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik og privatlivspolitik, hvor du også altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Vælg den rigtige industri opvaskemaskine, stor guide
Hvilken industri opvaskemaskine skal jeg vælge ?
- Guiden om industriopvaskemaskiner hjælper dig med at vælge den rigtige opvaskemaskine til din foretning og give dig en bedre viden inden for dette område. - Har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende en mail på [email protected] eller ringe på 35816700.
Guiden viser forskelle på de industri opvaskemaskiner vi har i vores sortiment som altid er på eget lager: Zanussi LS5, Zanussi LS6, Zanussi LS9 og Zanussi LS14. Vi har på bestilling andre maskiner som små glasopvaskere, opvaskere til specielbehov og store tunnelopvaskemaskiner. Har du specielle behov så ring eller skriv til os; så finder vi det du har brug for.
Husk vi har 1 års fuld garanti på vores opvaskemaskiner. Ikke som mange andre kun reservedels-garanti. Hvis uheldet skulle være ude kommer vi til jer helt uden beregning. Det sker naturligvis sjældent når maskinen både er helt ny og i ordentlig kvalitet men når maskinen bliver ældre og har brug for lidt service kommer vi i hele landet: Vi er med i en ordning med Zanussi service folk som kommer direkte til jer i service biler der er fuldt udstyret med alle reservedele så man hurtigt kan komme videre. Vi har desuden selv de fleste reservedele på vores eget lager hvis I får brug for det.
Skal du skifte en eksisterende maskine eller hvis du har styr på plads, strøm, filter, vaskebehov osv. kan du med fordel hoppe direkte til underbordsopvaskere eller hætteopvaskere.
HVORFOR INDUSTRIOPVASKER?
Den største fordel ved en industri opvaskemaskine fra f.eks. Zanussi og en hjemme opvaskemaskine eller en semi-professionel opvaskemaskine er at vaskecyklussen varer helt ned til 90 sekunder i en professionel opvaskemaskine og fra 45 til 150 minutter i en semi-professionel eller privat opvaskemaskine.
Det kan den fordi den har en boiler/tank med opvarmet vand som hele tiden er klar til at skylle opvasken med den rette temperatur. Man starter den op om morgenen - det tager ca. 20 minutter - så er den klar og står standby hele dagen, så hver gang du lukker låget med en ny bakke beskidt service er det vasket og klar på 90 sek. Det betyder at servicen stadig er lidt vådt når det kommer ud men servicen er så varmt at vandet fordamper hurtigt og saltfilteret (AK 1030) gør at der ikke kommer pletter efter kalk og andre mineraler i vandet.
Efter hver vask udskiftes der kun 2 liter vand på hætteopvaskemaskinerne og 3 til 3,3 liter vand på underbords maskinerne. Det gør at vaskemaskinerne kun bruger minimalt af vand. Alle vores industriopvaskemaskiner skyller med den rette skylletemperatur på min. 84°C. Skylle temperatur vises i displayet når maskinen skyller. Begge dele er et krav fra Fødevarestyrelsen.
TJEK INDEN ANSKAFFELSE
Det vigtigste du skal tjekke inden du anskaffer en industri opvaskemaskine er:
Strøm: Har du et 400V CEE stik 16 A til opvaskemaskinen og evt. et 230V stk. til SMS vandmåler til rådighed?
Opmåling: Er der plads nok både til maskinen, kalkfilter, sæbe og afspænding?
VVS: Er der koldt vand og afløb i nærheden af hvor maskinen skal stå?
Kalkfilter: Er der osmose-, blødgørings- eller flaske kalkfilter i forvejen?
Emhætte: en underbordsopvasker kræver ikke kondensemhætte, men en hætteopvasker gør.
Økonomi: Der er mulighed for leasing af komplette løsninger.
Her er et eksempel på et vægudtag med både 400V og 230V stik:
De fleste køkkener/opvaske har 400V stik men er det første gang man skal købe en professionel opvaskemaskine, til f.eks. et kontor-tekøkken, er det vigtigt at huske en professionel opvaskemaskine altid kører på 400V.
Underbordsmodellernes mål er næsten som en hjemme opvaskemaskine. Bredden er 60 cm men dybden er 61,2 cm. Det er ikke noget problem i et industrikøkken men skal den monteres i et tekøkken i et kontormiljø eller universitetskøkken hvor bordpladen kun 60 cm i dybden, så vil maskinen stikke et par cm ud for bordpladen. Det er dog kun en kosmetisk stillingstagen da maskinen er beklædt med rustfrit stål hele vejen rund, også i toppen, så den er beskyttet mod snavs og vand.
Man skal beregne ca. 30 cm til sæbe, afspænding og kalkfilter (BWT AK 1030) som skal stå ved siden af maskinen eller i nærheden. Der sidder sæbe- og afspændings-pumper i alle vores industriopvaskemaskiner som selv suger sæbe og afspænding op i maskinen.
I begge vores underbordsopvaskemaskiner har vi afløbspumpe indbygget så det ikke gør noget i hvilken højde afløbet sidder i. Andre sælger modeller uden afløbspumpe for at have en lidt lavere pris men det kan godt give problemer og er dyrt at eftermontere.
UNDERBORDS- ELLER HÆTTEOPVASKEMASKINE?
Hvis du ikke allerede ved om du har behov for en underbords- eller en hætteopvaskemaskine, så er her de vigtigste spørgsmål at tage stilling til:
Plads: Er der plads i din opvask til en hætteopvasker?
Emhætte: Er der, eller er der plads til, en kondensemhætte?
Behov: Hvor mange vaske forventer du at vaske pr. dag?
Spidsbelastning: Skal der vaskes op løbende hele dagen eller det hele på kort tid?
Miljø: En hætteopvasker bruger ca. 33% mindre vand og sæbe end en underbordsopvasker.
Til en hætteopvasker foreslår vi en forskyllebord på 120 til 200 cm og et tørrebord på 70 til 120 cm. Selve hætteopvaskeren er ca. 75 cm bred, så i alt skal der helst være 265 cm eller mere plads til maskine og borde. Det kan med fordel være "rundt" i et hjørne som vist på billedet. Det giver optimal udnyttelse af hjørneplads som ellers kan være svært at udnytte godt i køkken/opvask.
En underbords opvaskemaskine kræver ikke emhætte så længe man bruger sæbe uden klor, en hætteopvaskemaskine skal have en emhætte som er af typen kondensemhætte.
Den nok største faktor for valget mellem underbordsopvasker og hætteopvasker er antallet af vaske pr. dag og over hvor længe der bliver vasket. Har man enten mange vaske pr. dag eller man kun vasker op i en kort periode (ex. en opvasker møder ind sent) og har man plads til både borde, maskine og emhætte, så er en hætteopvasker det optimale at arbejde med. Foruden den vasker hurtigere og er mere økonomisk så slipper man for at bukke sig ned ved hver vask. Hvis du er i tvivl om hvad der passer bedst til dig så ring eller skriv til os på [email protected] eller 40140435.
OBS! Vælger du en underbordsmodel er det et lovkrav at sæben du bruger er uden klor.
Her kan du vælge om du vil se en Video om det eller heller bare læse om det efter videoen
ZANUSSI LS5
VS
ZANUSSI LS6
Velegnet til et behov for ca. 5-12 vaske pr. dag. F.eks. Bagel-shops, sandwich-butikker og kontorer med tekøkken.
Velegnet til større forbrug over 12 vaske pr. dag. F.eks. Caféer, forsamlingshuse og mindre restauranter.
2 vaskeprogrammer 120 & 180 sek.
3 vaskeprogrammer 90, 180 & 240 sek.
Økonomisk vandforbrug: Kun 3,3 liter pr. vask
Endnu mere økonomisk vandforbrug: Kun 3,0 liter pr. vask
-
Isoleret mod støj
Vaskearme i plast
Vaskearme i rustfri stål
Låge med stop
Fjedret låge
Standard bund i LS5
2 stk. ekstra bundriste
Standrør med si
Standrør med si
Viser vaske og skylle temperatur i display som er et lov krav
Garanteret Skylle System (GSS): Den grøn lampe lyser efter hver vask så man kan se at alt er vasket og skyllet i rette temperatur, foruden at vise temperaturen i displayet.
Kræver normalt vandtryk da vaskearmene drejer ved hjælp af vandtrykket. Er normalt ikke noget problem.
Skyllepumpe* *så den er uafhængig af vandtrykket
Afløbspumpe* *Ikke standard i alle LS5 men er i vores LS5
Det er utroligt vigtigt at man har kalk filter på maskinen da vi har rigtig meget kalk i vandet i Danmark. Uden filter vil kalken i vandet hurtigt sætte sig som et lille lag på glas og service og det ødelægger maskinen. Det er et krav at opvaskemaskinerne har kalkfilter for at opretholde garantien.
Kort fortalt findes der 3 typer afkalkning der kan bruges til opvaskere. Blødgøring, saltfilter og omvendt osmose (normalt bare kaldet osmose):
Blødgøring fjerner kalken vha. salt med den "bivirkning" at vandet bliver saltet. Det giver pletter på opvask og bruges næsten udelukkende i kæmpe anlæg hvor der forskyllemaskiner og disse bruger blødgjort vand.
Saltfilteret (eller "delvis afsaltning") fjerner også kalken vha. salt, men fjerner via indbyggede filtre det meste så der er mindre salte tilbage i vandet end inden afkalkning. Giver et pænt opvaskeresultat, men man kan opleve at glas skal tørres af for at undgå pletter.
Osmose fjerner både alle salte og kalk. Giver det mest optimale opvaskeresultat af både service og glas. (Se "Totalafsaltning").
I de fleste tilfælde bruges et AK 1030 eller AK 1019 som er saltfiltre. Det er langt billigere end osmosen og giver for de fleste et godt nok slutprodukt. Der er også den mulighed at man lejer filteret og samtidig få 20% rabat på filter skift. Vi anbefaler, hvis man har plads til det, at man vælger et AK 1030 filter frem for et AK 1019 da AK 1030 filteret har dobbelt kapacitet og koster næste det samme.
Et AK 1030 skal regenereres (ombyttes) efter ca. 7000 liter vand, alt efter hvor i landet du befinder dig, da der er stor forskel på kalkindholdet i vandet. F.eks. holder det helt op til 10.000 liter i Sønderjylland da de har meget lidt kalk i vandet. Du kan enten bytte filteret selv eller få BWT til det. Ved leje af filter er det altid BWT der kommer og skifter.
Du kan måle vandforbruget med en analog vandmåler, eller med SMS sender der selv sender besked til BWT når filteret skal skiftes (ved leje af filter er SMS måler et krav). Det kræver et 230V stik i nærheden.
Har du et stort vaskebehov og brug for et optimalt resultat på alt opvasken kan et osmoseanlæg være løsningen. Ring til os på 35816700 og hør hvad der passer til netop dit behov. Der er også mulighed for at leje osmoseanlæggene.
Vælger du en Zanussi LS6 underbordsopvaskemaskine og ønsker du den mest perfekte opvask af glas kan du også vælge et Bestaqua ROC 14 filter. Det er det første osmoseanlæg som flaske-filter på markedet og er gennemtestet af slutbrugere for BWT i hele 2019 og 2020 med opløftende resultater både hvad angår vaskeresultat og hvor længe filteret kan bruges før skift.
Man kan godt få maskiner med indbygget filter men de er som udgangspunkt ikke produceret til brug i Danmark. De er designet til lande med mindre kalk i vandet. Ved et meget lille forbrug samt jævnlig manuel afkalkning af maskinen kan det dog lade sig gøre at bruge maskiner med indbygget afkalkning uden de går i stykker.
MONTERING ELLER PLUG'N'WASH
Prisen på montering svinger alt efter hvor nemt det er. En standard montering er når der er koldt vand, afløb og strøm inden for én meter af maskinen og der er ryddet og god plads til installationen. Man kan sagtes bruge sin lokale VVS mand til monteringen. Skulle han have spørgsmål vedr. monteringen og indstilling af opvaskemaskinen kan han altid ringe til os. Vi bakker ham 100% op uden ekstra omkostninger.
Som noget nyt har vi lavet en "Plug´n´Wash" løsning så de fleste kan montere industriopvaskemaskinerne selv: Vi monterer maskinen på vores værksted med den rigtige længde ledning og det rigtige strøm stik, tilpasser længden og størrelsen på afløbsslangen, sæbeslangen og afspændingsslangen med indsugnings-filtre og vi monterer vores egne sæbe- og afspændingslåg med fittede slangeaflastere ved køb af sæbe og afspænding. Derefter forprogrammerer vi maskinen så den suger den rigtige mængde sæbe og afspænding ved både opstart og hver enkelt vask. Så skal du bare tilslutte vand og afløb samt sætte sæbe og afspænding på, så er den klar til første vask.
SÆBE OG AFSPÆNDING
Vi anbefaler sæbe og afspænding fra NG Sæbe uden klor, uanset om du har en underbordsopvaskemaskine hvor det er lovkrav, eller en hætteopvaskemaskine. Det er i meget høj kvalitet som både gør at man bruger minde af det og at kvaliteten af vasken bliver i top.
OPVASKEBAKKER
Standard industri opvaskemaskiner bruger kurve som måler 50 x 50 cm. Der findes andre mål, men de er som udgangspunkt til specielle maskiner, glasopvaskere eller tunnelopvaskere. De viste maskiner i guiden bruger alle sammen standard mål. De fås i tre varianter: de blå til glas og kopper hvor maskerne i bunden er meget store så vandet bedre kan komme igennem, de gule med små lodrette pinde så der kan stå bakker og tallerkener, og de brune til bl.a. bestik med små masker i bunden så bestikket ikke falder ud. Se vores ultra skarpe priser på opvaskebakker her.
STIKVOGNE TIL OPVASKEBAKKER
Noget godt tilbehør i din opvask er stikvogne til opvaskebakker. De kan bruges hvis man har meget opvask og som afsætning eller opbevaring af rent opvask uden at tage for meget plads i køkkenet. Man kan med fordel have én til beskidt opvask og én til rent. Nogle bruger dem faktisk også som en mobil reol på hjul hvor de bruger opvaskebakkerne til skuffer/hylder. Det fungerer rigtigt godt i mange køkkener og et billigt alternativ. En splidbakke under nederste bakke er en god "forsikring" af dit rene service mod vandsprøjt ved gulvvask m.m. Stikvogne i forskellige størrelser finder du her.